Fanden tage Dostojevskij

Hvad sker der med et menneske, som har begået et mord og ønsker at blive dømt og straffet for sin forbrydelse, men ikke kan blive det? Den afghanske forfatter Atiq Rahimi har skrevet sin egen version af Dostojevskijs Forbydelse og straf - om den unge mand, der slår en pantelånerske ihjel med en økse og derefter plages af samvittighedsnag og et behov for at tage sin skyld på sig - og få sin straf.
 
Vi er i 1990´ernes Afghanistan på randen ad sammenbrud efter russernes tilbagetrækning. Rassul - romanens hovedperson - har studeret i Sovjet, men måtte afbryde studierne på grund af krigen. I Kabul hersker kaos: De, der engang blev kaldt frihedskæmpere og modsatte sig besættelsesmagten, er nu blevet tyranner, krigsherrer og krigsforbrydere.
 
I Kabul myrder Rassul pantelånersken Alia. Egentlig har han tænkt sig at røve hende penge og smykker, men overmandes af angst og skyldfølelse og flygter uden at tage hverken pengene eller smykkerne. Rassul plages af skyldfølelse og et påtrængende ønske om at bekende sin forbrydelse og blive dømt. Men ingen tager ham alvorligt. Politiet er revnende ligeglade. Det er jo bare en kvinde, en grisk pantelånerske, som over i købet driver bordelvirksomhed og fører unge uskyldige kvinder i fordærv. Han har sådan set gjort alle en tjeneste. Rassul må spørge sig selv, om retfærdigheden overhovedet eksisterer længere i dette land, der efter så mange års krige er ved at blive ædt op af religion, grusomhed og korruption.
 
Fanden tage Dostojevskij giver et rystende billede de kræfter, der i dag hersker i Afghanistan, og af konflikten mellem verdslig og guddommelig retfærdighed i et samfund, hvor det at bryde loven er en del af normen.