Af en endnu Levendes Papirer

”Af en endnu Levendes Papirer” er Søren Kierkegaards første værk, men var ikke tænkt som sådan, for det skulle blot have været en anmeldelse af H.C. Andersens roman ”Kun en Spillemand”. Imidlertid svulmede anmeldelsen så meget op, at den ikke længere kunne indgå i et tidsskrift. Derfor måtte Søren Kierkegaard selv udgive, hvilket han fortsatte med, da han blev forfatter på fuld tid. Det er en ung Kierkegaard, som skriver om en noget ældre og allerede kendt digter Andersen, men det forhindrer ikke den unge mand i at komme med nogle voldsomme, kritiske udfald imod såvel romanen som digterens person. Andersen blev temmelig chokeret over Kierkegaards negative holdning, der handler om, at man som romanforfatter ikke må tage sit eget liv med ind i forfatterskabet, og at man slet ikke kan skrive gode romaner, hvis man endnu ikke har fundet sig selv eller sin livsanskuelse. Man kan overveje, om det samtidig er en slags selvopgør hos Kierkegaard, hvilket han på finurlig vis projicerer over på Andersen. Der tages endvidere hul på Kierkegaards berømte stadieteori i disse levende papirer med Andersen som forsøgsobjekt. 
Lise Søelund, som er cand.mag. i idéhistorie og etnografi, har sat sig for at skrive en lille guide til alle Søren Kierkegaards værker, og dette er guide nummer to, der behandler ”Af en endnu Levendes Papirer”. Med tiden skulle man kunne tage ethvert værk af Søren Kierkegaard i den ene hånd og lettes i sin læsning og forståelse heraf ved at tage Lise Søelunds guide – eller ”hjælpekunstner” – i den anden.