AF EN ENDNU LEVENDES PAPIRER

Af en endnu Levendes Papirer er Søren Kierkegaards første værk, men det var ikke tænkt som sådant, for det skulle blot have været en anmeldelse af H.C. Andersens roman Kun en Spillemand. Imidlertid skal man ikke vide meget om Kierkegaard, før man bliver klar over, at han ikke er den, der fatter sig i korthed, hvorfor anmeldelsen svulmede op, så den ikke længere kunne indgå i et tidsskrift. Da blev det et værk, som Kierkegaard selv udgav, og som nu indgår som det første i hans samlede værker.
Det er en ung Kierkegaard, som skriver om en lidt ældre Andersen, men det forhindrer ikke den unge i at komme med kritiske udfald overfor den ældre digter. Kierkegaard mener, at Andersen endnu ikke har fundet sig selv, og da kan man ikke skrive gode romaner. Det bliver en indledning til den berømte stadieteori, som herefter følger i Kierkegaards værker.