Vor fælles ven

Den stenrige Harmon er død, og efterlader sig vældige bjerge af det affald, der er grundlaget for hans formue, samt et testamente, ifølge hvilket hans søn John, som fjorten år tidligere efter et brud med faderen er rejst til Sydafrika, arver hovedparten af hans formue, hvis han vender hjem og gifter sig med en ham ubekendt pige, miss Bella Wilfer.

Imidlertid finder man John Harmon druknet i Themsen, tilsyneladende faldet over bord fra det skib, der skulle bringe ham hjem - eller måske myrdet af den mand, der fandt liget, "Gaffer" Hexam, en mand der lever af at udplyndre Themsens lig. Arven fra gamle Harmon overgår derfor til hans mangeårige medhjælper, Nicodemus Boffin, der bl.a. bruger sine nyfundne midler til at adoptere Bella Wilfer, til at ansætte en sekretær, den mystiske John Rokesmith, samt Silas Wegg, som skal lære Boffin at læse, og i øvrigt oplæse forskellige bøger for ham for at højne hans kulturelle niveau, så det tilsvarer hans nyfundne formue.

Rundt om denne grundlæggende handling opbygger Dickens en lang række sidehandlinger, i starten som en bred vifte af forvirrende billeder, der efterhånden blander sig og samles til et hele.