Vinterkrigens ofre

Den 11-årige Marttas lykkelige hverdag og barndom bliver med ét revet op med rod den 30. november 1939. I nattens mulm og mørke må hun sammen med sin mor og søstre lade sig evakuere fra deres hjem på det karelske næs i det østlige Finland. De har ingen ejendele med sig, kun det tøj, de har på, og det mad, de kan medbringe. På togstationen venter de, som så mange andre, på at komme op i de kreaturvogne, der skal fragte dem bort fra krig og kaos.

Tidligere på dagen, mens familien spiste frokost, fløj to sovjetiske bombefly lavt hen over husene, og derefter hørtes en infernalsk larm af luftværnskanoner. Nu var den krig brudt ud, som de voksne havde talt om, men som ingen ventede ville komme.

Martta Karvonen Olesen er født i 1928 og opvokset i Sakkola. Hendes familie, far, mor og fem søstre, oplevede to krige og var flygtninge i deres eget land flere gange. Første gang da Vinterkrigen brød ud i 1939 og sidenhen i Fortsættelseskrigen i 1944 mellem Finland og Sovjetunionen.

Sit voksne liv har Martta levet i Danmark, og i Vinterkrigens ofre mindes hun Karelen og giver et indblik i den karelske kultur, i barndom og hverdagsliv – og i en familie på flugt og deres utrættelige kamp for at genopbygge deres hjem gang på gang.