Vil Far Spise os?

"Far har spist vores bror!" hvisker min søster grådkvalt. "Selvfølgelig har han ikke det," siger jeg lavmælt. Igen og igen. Som om ordene kan overbevise os. Som om de kan ændre det, der sker. Som om de kan hindre, at vi er de næste.
Zenias søskende forsvinder en efter en. Far er ikke bekymret, nærmest det modsatte. Veloplagt kaster han sig ud i at lave græske kødretter, og Zenia får en grum mistanke. Måske er det ikke normalt kød, der er i fars gyros. Måske er det hendes søskende?