VIBRIO

Nu kommer solen - igen. Dens ovale krigere regner ned med lys - i angreb nedover mig og mit døde skind. Jeg fortsætter ulækker og grim - et kontinuum af slimspor og stank. Jeg ved det: Min nuværende chance: en hårfin balance mellem død og mindre i live - det er hvad jeg bebor - til evig tid.
Vibrio er tilstanden, forløbet, figuren eller gespenstet i Glenn Christians digtsamling med samme titel VIBRIO. Teksten er skrevet til billedkunstneren Rolf Nowotnys udstilling CONKCLOACA hos gallerist Christian Andersen (2016). Digtsamling og udstilling har flere tanker og ophav tilfælles, bl.a. den japanske manga-horror forfatter Hidishi Hino, men er to selvstændige tankesystemer; en digtsamling og en udstilling. 
Der er ikke noget egentligt narrativ i VIBRIO, men et forløb, en tilstand, en krop i bevægelse, i forrådnelse. Teksten er en spekulativ meditation på resterne af en civilisation. Gennem en metabolisme, måske fra menneske til padde, artikuleres et udsagn om smertelige vilkår, overlevelesinstinkter og formålsløs bevidsthed.     
Digteren Glenn Christian og billedkunstneren Rolf Nowotny har tidligere arbejdet sammen om digtsamlingen Gran Canaria – Del 2: Hvalernes hævn (OVO press, 2016).