Vergils død

Vergils død, af Thomas Mann beskrevet som "et af de mest usædvanlige og grundigste eksperimenter, som romanens fleksible form nogensinde er blevet udsat for", blev til under krigen og kan forstås som Brochs forsøg på at beskrive digterens rolle i en tid, som er præget af krise og sammenbrud. Handlingen forløber over de sidste 18 timer af den antikke digter Vergils liv. Syg til døden bliver han bragt med den kejserlige flåde fra Rom tilbage til sin hjemby Brundisium (Brindisi), hvor han tilbringer sine sidste timer med tanker, overvejelser og samtaler med venner. Han er fortvivlet over at have brugt sit liv på digtning og har feberfantasier om at brænde sit hovedværk Æneiden, men samtaler med venner, bla. kejser Augustus selv, bringer ham til en anden erkendelse af kunstens betydning. Herfra kan hans rejse mod døden begynde. Romanen er fortalt som en lang indre monolog i et sprog, som er lyrisk, til tider endda hymnisk, og hvor mange genrer blandes sammen. Oplevelsen af at være tæt på døden determinerer i stigende grad sproget, mens Vergils bevidsthed nærmer sig grænsen mellem liv og død, drøm og realitet. Forord af Per Øhrgaard.