Skal tilværelsen lykkes, må man være verdensvendt.Det er man for det første, når man aktivt forholder sig til den givne verden. Denneomfatter dels den ydre verden, dvs. de givne naturmæssige og menneskeskabteomgivelser, dels den fælles eller sociale verden, dvs. de andre mennesker, dels denindre verden, dvs. de givne tilskyndelser i en selv.Det er man for det andet, når man forbinder sig med den givne verden. Når manpå en følelsesmæssig måde knytter sig til det naturgivne og til de menneskeskabteomgivelser. Når man forbinder sig med andre i nære fællesskaber, og når man ermed til at råde og bestemme i de større fællesskaber. Når man aktivt forbinder sigmed de meningsgivende tilbøjeligheder i en selv, overtager sig selv og danner ensådan midte i sig selv, at man kan stå ansvarligt bag ved alt hvad man siger og gør.Bogen rummer en række fænomenologisk-filosofiske og kulturkritiske analyseraf centrale elementer i forholdet til for det første den indre verden: bevidsthedog bevidstgørelse, det at blive til og være en person, det at udvikle sin villen ogsin frie vilje.For det andet i forholdet til den ydre verden: de forskellige elementer i det naturgivneog de mange forskellige former for oplevelse af det naturgivne, oplevelsenaf tiden og af rummet, forholdet mellem natur og kultur, spørgsmålet om ”åndeni naturen”.For det tredje i forholdet til den fælles eller sociale verden: det livsfornyende i denære fællesskaber, problematikken angående konflikt contra samarbejde i forholdetmellem mennesker i de større fællesskaber.Forholdet til de tre verdener bliver - i tre epiloger til hver af de bogens tre hoveddele- illustreret gennem en dybtgående analyse af Sigrid Undsets store romanKristin Lavransdatter.
