Verdens fedeste dreng

Fodbold kunne han heller ikke være med til, og derfor kom drengene fra fodboldklubben hjem til ham hver tirsdag og spillede fodbold ude i baghaven, mens Karlo kiggede på. I virkeligheden kom drengene mest for at smage noget af alt det slik, som Karlo havde. Når de havde spist lidt af det og spillet fodbold i fem minutter, gik de igen.

»Hov vent, I kan da ikke bare gå?« råbte Karlo, men det kunne de godt...
Karlo er en helt almindelig dreng. Næsten. Altså bortset fra, at han kun spiser slik og chips. MASSER AF SLIK OG CHIPS! Til sidst spiser Karlo så meget, at hans far bliver nødt til at bygge en lade i baghaven bare til slik og chips. Laden er 35 meter høj og kan ses fra hele Vanløse, men Karlo kan kun se den fra sit vindue. Han er nemlig blevet for tyk til at komme ud gennem døren til sit hus!

Karlo bliver verdensberømt. Ikke som Karlo, men som Verdens fedeste dreng. Men selv om hele verdenspressen myldrer rundt om én, kan man godt føle sig ensom og glemt ... og kede sig helt enormt. Heldigvis bor der en pige på samme vej som Karlo. En pige med forstand på gulerødder og kartofler, og på hvordan Verdens fedeste dreng kan blive til helt almindelige Karlo igen og komme ud af sin dør og spille fodbold med de andre.

Ulrik T. Skafte har begået en skæg, skæv og uhøjtidelig historie om fedme og ensomhed, som på forfriskende direkte vis lægger op til at tale med børn om, hvad der er sund mad, og hvorfor man skal spise den. Lasse Bekker Weinrich har tegnet skånselsløst morsomt til. Italesættelse af et tabuiseret emne på en sjov og kærlig måde - med håb forude!