Som barbaren Kran plejer at sige: En varulv er barbarens bedste ven. Den er trofast, renlig, sommetider tilmed lydig og altid parat til at give et nap med, når det gælder opgør med underverdenens horder af gengangere! Så i farlige stunder er det den allerbedste ledsager, man kan have. Det eneste besværlige er i grunden parringstiden, hvor det stakkels væsen henslæber en trist tilværelse, indtil den får færten af en varulveinde. Men så liver den pludselig op og farer ivrigt af sted, indtil hunnen er fundet, og så er der atter liv i kludene! Men for at finde en af de sjældne hunner må man sommetider ud på en længere ekspedition...
