Vanemennesker

Romanen "Vanemennesker" fra 1892 handler om digterspiren Titus Bøg, der føler stor afsky for den vanetilværelse, de fleste mennesker har. Han synes, at alting er så fladt og ensartet, og de fleste mennesker går rundt i samme trædemølle hver dag. Sådan vil han ikke leve. Hans venner er kunstnere - malere og musikere - og de går i byen sammen, diskuterer livligt, drikker endnu mere livligt og ser sig om efter unge kvinder. Deres byture står helt levende for læseren, og det er interessant, hvor meget der altid er det samme, selv om de ydre forhold var helt anderledes dengang. Titus bliver forelsket i en ung kvinde, og deres kærlighed i de lyse nætter er skildret smukt og følsomt. Men han vil ikke ind i en vanetilværelse, heller ikke i et ægteskab, så han bryder forholdet og rejser til udlandet. Men da han kommer tilbage, venter nogle breve fra hans kæreste på ham. Og måske vil også han opgive det omflakkende liv og slå sig til ro.