Vampyren af John Polidori er en gotisk fortælling, der oprindeligt udkom i 1819, og anses som den første reelle vampyrfortælling i vestlig litteratur. Vampyren har som skikkelse, allerede på dette tidspunkt eksisteret længe, men Polidoris fortælling er vigtig, fordi den testamenterer vampyrens mytologi og grundlægger flere af de efterhånden ikoniske troper, der hænger uvægerligt sammen med vampyrgenren. Bram Stoker har desuden fundet masser af inspiration i Polidoris historie til sin berømte Dracula (1897).
I novellen følger vi den unge mand, Aubrey, der møder den excentriske Lord Ruthven til en af hans ”fashionable fester”. De to udvikler et særligt venskab og rejser sammen rundt i Sydeuropa, til gamle, fjerne slotte, og særlige markeder, men ulykke og død synes at følge dem, og den unge Aubrey fatter efterhånden mistanke om, at hans kærlige ven i virkeligheden er monster i menneskeklæder.
John William Polidori (1795 –1821) var en engelsk forfatter og læge. I 1816 blev han livlæge for Lord Byron og fulgte ham rundt på rejser i Europa. Han faldt dog senere i unåde. Herefter rejste han rundt i Italien, men vendte tilbage til England hvor han fik udgivet to teaterstykker og to digtsamlinger samt fortællingen Vampyren. I 1821 døde han ved egen hånd, højst sandsynligt på grund af depression og en voksende spillegæld.
Vampyren er tredje bind i serien Udenlandsk Fugl, der fokuserer på oversættelser af gotik- og skræklitteratur i dens mange afarter fra perioden 1880-1940. Tidligere udkommet i serien er Charlotte Perkins Gilmans Det gule tapet (1892) og Louisa May Alcotts Bag en maske (1866), der har fået flot omtale i blandt andet Politiken, Berlingske og Information. Serien ønsker bl.a. at åbne op for en revidering af den tunge genrelitteratur (her under gyset) som noget billigt sprøjt. Vampyrener en sprængfyldt gotisk perle med maskespil samt erotik og dødelig forførelse — men den er endnu væsentligere mesterligt skrevet.
Med dansk oversættelse og efterord af Hans Peter Madsen.
