Valdemar Rørdam

Valdemar Rørdam blev i 1941 betragtet som nationalskjalden, en af vore største digtere, men det år skrev han en hyldest til Tysklands overfald på Sovjetunionen, der med rette fik befolkningen til at vende ryggen til ham. Det foreliggende udvalg af Rørdams tekster viser, hvordan man allerede fra omkring 1905 kunne finde tendenser i hans værker, der kan betragtes som præ-fascstiske - drømmen om den stærke mand, modvilje mod parlamentarisme,militarisme og dyrkelse af kamp, pligt og ære. Udvalget viser, hvordan denne nationalkonservative holdning i Rørdams tilfælde slog over i hyldest til nazismen, og hvordan han efter befrielsen forsøgte at forklare sig uden egentlig at angre. Udvalget viser også, hvordan Rørdam først blev hyldet og senere fordømt. Men det viser også, at de, der fordømte ham, samtidig stadig anerkendte hans uomtvistelige format som lyriker. Med Rørdam står vi over for en mand med Janusagtigt. Den mørke side vises i dette udvalg, den lyse side - hans digte om især kærlighed og natur - der kan fortjene også at blive læst belyses i det samtidig udkomne udvalg af hans bedste digte, "Nu hvisker jeg til dig".