Utyske. Livtag

Der sker noget fra starten i Gorm Rasmussens nye bind af Utyske-serien. De, der tidligere har været med, vil kunne huske, at begrebet utyske er et skældsord, der imidlertid ikke har noget at gøre med Tyskland. Ordbog over det danske sprog meddeler, at ordet refererer til et “overnaturligt væsen (trold, spøgelse, skiftting)” eller et menneske af “afskrækkende udseende”.For Gorm Rasmussen er begrebet den samlende titel for nu fire bind af korte tekster, noveller og prosastykker. Som der står i bogens kolofon: “Utyske er en serie af småbøger om den skygge som ikke flytter sig med solen ... sådan en har alle! En serie der lever op til titlen der er navnebeslægtet med ‘tosse’ og ‘tusmørke’.”Denne gang er det en historie, der tager udgangspunkt i den store svenske mystiker Emanuel Swedenborg – ham, der mente at have talt med engle. Forfatteren advarer om, at der venter os en folkelig beretning, men hvis man gik så vidt som til at kalde det en gavtyve-historie, var det nok ikke helt forkert.

Ældre danske skikkelser, præster, rorkarle, politifolk og andre løber rundt mellem hinanden, som løb de rundt mellem Blicher og Johs V.’s Himmerlandshistorier, med et gran Storm P. drysset henover det hele.