I 1956 stod Urban Hansen over for et stort valg: minister eller borgmester? Men hvordan kunne Urban, der hverken var en stor ideolog eller politisk håndværker, nå så langt?
Det fortæller historiker Iben Bjørnsson i denne biografi – den første om Københavns ikoniske overborgmester 1962-1976.
Bogen giver et indblik i en ung socialdemokrat, der om noget var partiets mand; en god partisoldat, der altid fulgte partilinjen og stod last og brast med partiets topfolk. Netop denne loyalitet sammen med et evigt voksende netværk gjorde, at Urban gang på gang steg i graderne i partiets interne hierarki. Og derfor kunne han i 1956 besætte posten som Københavns nye socialborgmester – velvidende, at næste post ville være som overborgmester.
Urban Hansen blev landskendt for sin arbejdsiver, sin bramfrihed og sit engagement i socialpolitik. Han arbejdede bl.a. for tuberkuloseramtes behandling og genindtræden på arbejdsmarkedet efter endt sygdom. Hans store indsats på området resulterede i den revalideringsordning, vi kender i dag.
Men han havde også et stærkt temperament, som han lod falde over dem, der ikke gjorde en stor nok indsats – for partiet, selvfølgelig. Og han blev berygtet som Danmarks førende kommunistjæger. Gennem sin ansættelse i Arbejdernes Informationscentral (AIC) registrerede han kommunister på de danske arbejdspladser og forsøgte at sætte en kæp i hjulet for DKP’s arbejde.
Iben Bjørnsson giver et nuanceret portræt af den utrættelige politiker fra de første spæde skridt i DSU Næstved over partiarbejdet på Amager til den første borgmesterpost. Det er dermed også en historie om velfærdsstatens første årtier og om et socialdemokrati, der langsomt ændrer sig fra et socialistisk arbejderparti til et folke- og midterparti.
Iben Bjørnsson er ph.d. i historie og museumsinspektør ved Koldkrigsmuseum Stevnsfort.
