Ulovlige aftaler

Inden for procesretten berører afhandlingen dele af diskussionen om, hvilke
hensyn domstolene kan inddrage ved vurderingen af, om en påstand eller
et søgsmål skal afvises på grund af sagens genstand. En analyse af, hvordan
domstolene håndterer påstande støttet på ulovlige og uærbare aftaler, rejser
naturligt spørgsmålet, om og i bekræftende fald med hvilken begrundelse
domstolene kan modsætte sig en realitetsprøvelse af tvister, som begge parter
ønsker prøvet, eller hvor den part, der ønsker sagen afvist, dog kan siges at
»ligge som han har redt« og derfor ikke fortjener rettens sympati. Besvarelsen
heraf forudsætter en drøftelse af det mere grundlæggende spørgsmål, hvad
domstolene skal og kan bruges til.
Det skal allerede her fremhæves, at det ikke er ambitionen med afhandlingen
at foretage en udtømmende analyse af hverken dansk rets ugyldighedsregler
eller af det i retspraksis opstillede krav om retlig interesse. Hertil er de
nævnte retsområder for omfattende og det valgte emne for snævert. Formålet
er at analysere de retsspørgsmål, der knytter sig specifikt til de ulovlige aftaler,
og det er alene som led heri, at de nævnte principper søges belyst.