Uffe åbnede det ene øje og så lige ind i et ansigt. Og hvilket ansigt! Næsen var lige så stor som bagen på en hest. Munden var bred, og tænderne var sorte og skæve og lignede rådne bræddestumper. Håret hang i lange tjavser. Men det værste var øjnene. De var store som møllehjul, gule og med røde striber i det hvide udenom. Nu kneb de sig lidt sammen og så nøje på Uffe.
Uffe rejser med Thor til Jotunheim. Her farer han vild i en skov og falder ned i en stor kurv. En jættekvinde tager ham med hjem til sin mand. Han skal være deres træl. Men Uffe tænker kun på, hvordan han kan slippe væk.
