Den retlige regulering af adgangen til at foretage tv-overvågning og under hvilke betingelser dette kan ske har betydning for os alle og både i den offentlige og den private sektor. Tv-overvågning er blevet en del af dagligdagen i nutidens samfund. Danmark er et af de mest tv-overvågede lande.
I 1982 blev den første lovregulering gennemført i lov om forbud mod tv-overvågning. Siden er loven ændret på en række punkter, og ordet »forbud« er forsvundet. I 2007 blev der gennemført en større lovrevision, der var baseret på Betænkning 1483/2006. Siden er andre ændringer gennemført, senest i 2018, hvor bl.a. de supplerende persondataretlige regler blev indsat i loven. Nye ændringer er blevet bebudet i regeringens trygheds- og sikkerhedspakke, men deres skæbne kendes ikke endnu.
Siden den tidligere fremstilling (2008) er der således sket en række væsentlige ændringer, som begrunder denne bog, der tilsigter at klarlægge den nu gældende regulering. Ud over selve loven har det betydning, at persondataretten er ændret som følge af persondataforordningen med den supplerende databeskyttelseslov. Den teknologiske udvikling, herunder brugen af ansigtsgenkendelse, har ligeledes interesse for forståelsen af tv-overvågningens faktiske virkninger.
Bogens har til formål at gøre nytte både for praktikere og for dem, der i almindelighed interesserer sig for denne del af retssystemet.
