Den moderne teknologi skaber en illusion om grænseløse mængder af information og fuldkommen oplysning, og begrebet transparens er blevet et fremherskende ideal for demokratisk gennemsigtighed. Enhver har adgang til alverdens information om alting og alle, og det er ikke kun politiske og økonomiske strukturer, der bliver blotlagt og udstillet. Også mennesket bliver transparent, når dets intimsfære og relationer ikke længere er private. Bliver transparenssamfundet til et udstillings- og kontrolsamfund, når frygten for at måtte opgive sin privatsfære viger for behovet for at udstille sig selv?’
I denne udgivelse undersøger Byung-Chul Han konsekvenserne af en samfundsorden, hvor alt er blotlagt og stillet til skue: ”I betragtning af den patos for transparens, som har grebet nutidens samfund, er det nødvendigt at øve sig i distancens patos. Distance og skam lader sig ikke integrere i kapitalens, informationernes og kommunikationens accelererede cirkulation. Ellers ville alle diskrete refugier blive tilsidesat i transparensens navn. De ville blive badet i lys og udbyttet. Dermed bliver verden mere skamløs og mere nøgen.”
Den tyske filosof Byung-Chul Han går transparenssamfundets paradigme efter i sømmene og undersøger konsekvenserne af dets indvirkning på så forskelligartede sfærer af tilværelsen som sprog, forbrug, sociale medier og personificerede søgemaskiner, pornografi og intimitet. Friheden viser sig at være en form for kontrol, skriver Byung-Chul Han, når man kan belyse alle fra alle sider, fra hvor som helst, og når alle kan gøre det.
