Transkøn og kønsidentitet

Til trods for at transkønnede kun udgør mellem 1 og 4 % af befolkningen, er der i dag stor opmærksomhed rettet mod problemstillinger omhandlende køn, kønsidentitet og transkønnethed, samtidig med at uvidenhed og fordomme er udbredte. Transkøn og kønsidentitet øger videns­niveauet inden for dette sammen­satte og komplicerede felt.

Langt de fleste børn vokser op i harmoni med det køn, det har fået tildelt ved fødslen, og de udvikler deres kønsiden­titet i overensstemmelse hermed. Men i sjældne tilfælde oplever barnet en uoverensstemmelse mellem fødselskønnet og den udviklede kønsidentitet. Det kaldes kønsinkongruens eller trans­køn­nethed; at iden­ti­­teten ’er den modsatte’ af det tildelte køn.

For den transkønnede kan det være en belastende erkendelse, fordi mange i det sociale nærmiljø og samfund ser transkønnethed som en afvigelse. Derfor er det heller ikke mærk­eligt, at mange undersøgelser har vist, at de transkønnede ofte har psyki­ske problemer, øget selvmordsrisiko, dårlige muligheder for at leve i det ønskede køn og for adækvat behandling.

Lisa Agervold gennemgår forskningen og tager stilling i debatten: Kønsidentitet afspejler en kompleks interaktion af biologiske, miljømæssige og kulturelle faktorer, og derfor er hjælpen til transkønnede ikke psykologisk behandling, men derimod brug af kønshormoner og eventuelt operative indgreb, således at der skabes en kongruens mellem identitet og krop.

Transkøn og kønsidentitet er skrevet til transkønnede, sundhedspersonale og -politikere samt alle andre, der pro­fes­sionelt har kontakt med transkønnede.