Transfer i arbejdslivet: Et pragmatisk perspektiv på læring og anvendelse af viden

Opgaven med at sikre offentlige og private organisationers konkurrence- og tilpasningsdygtighed løses i dag typisk via opkvalificering af organisationernes medlemmer. I form af kurser, seminarrækker, halve og hele temadage forventes det, at hyppige faglige opdateringer kan være med til at opkvalificere og optimere udførelsen af kerneopgaven og samtidig opbygge et værn imod pludselige politiske og økonomiske forandringer. Effekten af disse kurser er dog svær at få øje på – optimistiske estimater peger i retningen af, at 34 % af kursusdeltagere formår at tage den viden, som opnås på kurser, og videreføre denne til at opkvalificere praksis. Udfordringen med at overføre viden fra undervisning til en mere effektiv måde at arbejde på i praksis (den såkaldte “læringstransfer” eller slet og ret “transfer”) er også kendt som “transferproblematikken”. I en tidligere artikel kritiserede forfatteren den tidligere forskning for en række mangler, herunder særligt et manglende fokus på, hvad der egentlig sker, når den lærende vender tilbage fra kurset og skal til at
bruge det lærte. I denne artikel præsenteres den pragmatiske læringsforståelse som en mulig måde at tilgå transfer i arbejdslivet ud fra et teoretisk perspektiv, inklusive en række eksempler på, hvordan dette kan anvendes i praksis. I næste nummer afsluttes artikelserien med en lignende analyse ud fra en større rammeforståelse via introduktionen af et organisationskulturelt perspektiv.