Træer sår sig selv

En sommerdag i 60'erne, en svunden tid. Sveske sidder i bilen sammen med mormor på vej til Gården, hvor hun skal passes, mens mor og far er ude at rejse.
På Gården venter morfar og alle drengene: Sveskes tre onkler, Østen, Puer og Gårddrunten. I køkkenet regerer hushjælpen Nea. I staldene er der køer, morfars elskede heste og ikke mindst den unge flabede Kodriver. Et myldrende liv, som Sveske sanser med den barnlige forundring, der hører sig til, når man er lillebitte og fuld af spas.
Bornholmeruret i forstuen udmåler tiden, der er underligt elastisk, når man kun er fem år gammel. Nogen gange går den helt i stå, andre gange går den baglæns. En dag varer et liv, og eventyret venter i et blafrende sommergardin og øjnene på den udstoppede ugle. Men afgrunden og savnet er lige så virkeligt, for kommer mor og far nogensinde tilbage igen?
"Træer sår sig" selv er en kvindes erindringsfantasi fra barndommens land. Om en tid, hvor de voksne har kæmpe store næsebor og siger mærkelige ting, man kun halvt forstår. Måske har vi glemt det, men det var sådan, det var.