Tomandshånd går ind under huden på en ung dreng der har oplevet sygdom, spændinger og svigt i sin nærmeste familie, og som er kommet i klemme i sin tilværelse.
Bogen skildrer i jegfortælling tre måneder af den unge drengs tilværelse og søger både i komposition og i sproglige rytmeskift at indkredse jegfortællerens griben ud efter mulige holdepunkter i sin tilværelse.
At harmoni ikke kan etableres ved en personlig handleplan, står dog smerteligt klart i romanen, hvor hjælperne muligvis snarere er trusler, mens det tabte måske bliver til muligheder.
Bogen kan, alt efter temperament, læses som en psykologisk thriller eller som en følsom udviklingsroman.
