"Mit første ophold i Israel var en oplevelse. Det er det for alle der besøger landet. For mig var den ikke blot intens men rystende. Jeg kom med forkerte forudsætninger. Med redskaber der ikke duede til formålet. Oplevelsen måtte gentages. Jeg vendte tilbage. Det blev netop på den tid da selvmordsbomberne eksploderede."
Forfatter Hans Lyngby Jepsen er rejst tilbage til Jerusalem for endnu engang at opleve en by, hvis historie er mere dramatisk end de fleste. Men rejsen bliver en rystende oplevelse, da en selvmordsbomber sprænger en bus i luften og tager 19 mennesker med sig i graven. Bogen er en undersøgelse af, hvad der får mennesker til at slå ikke blot andre men også sig selv ihjel i religionens navn.
Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Hans Lyngby Jepsen blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander. Han flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. Hans Lyngby Jepsen debuterede i 1943 med en novelle i Politiken, i 1945 udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter.
I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede Hans Lyngby Jepsen henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland.
Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.
