Med Til Sagen for Tænkningen præsenteres en central afhandling inden for Martin Heideggers senfilosofi. Bogens tekster omhandler sammenhænge mellem tid og væren, som er afgørende for Heideggers tænkning, og prøver at revurdere det moderne menneskes situation i et værenshistorisk perspektiv. Til Sagen for Tænkningen griber filosofisk og biografisk tilbage til Heideggers hovedværk Sein und Zeit (1927), og beskriver med sjælden entydighed hans egen forståelse af den tænknings vej, han forfulgte siden sit første møde med Aristoteles' ontologi og Husserls fænomenologi.
