Tidslommer og andre gode gemmesteder

”Helvede er de andre,

hviskede Sartre

Også han

gik tidligt hjem

Hinkeruder og perlesten

i indkørslen

til det fortabte hus

Baldrian er godt at sove på,

når solen er så rød mor”



”Du taler for døve øren

Valsalvas manøvre

om og om igen

Det eustatiske rør

er lukket

En klistret hinde

omkranser mit legeme,

Jeg kan ikke penetreres

Mit hjerte er taget på weekend,

vi åbner igen på mandag”



Ovenstående er uddrag fra ”Uvandet” og ”Sammenbrud”. Digtsamlingen rummer både de naive og sårbare digte, som Anette Stadler Bang skrev i sin ungdom, og de mere spiddende af slagsen, som senere er kommet til i en mere moden alder.



Hendes brug af ordspil, rim, remser og referencer til kunst og personligheder skaber nye meninger og sammenhænge.



Med nerve og inderlighed bliver emner som svigt, krig, ensomhed og selvmord sat ind i en lyrisk ramme.

Der tages også et kærligt og ironisk livtag med vor tids store knaster som klima, krænkelseskultur, diagnosesamfund og digitale medier.