Der findes valfartssteder for poesien. Ét af dem er den Gamle Lægebolig i Tranekær, Langeland, hvor digteren Frank Jæger boede i ĂĄrene 1954-70. Frank Jæger var dengang en del af bybilledet i Tranekær, kendt af alle lokale: altid parat til en sludder over have-lĂĄgen og piben. Endnu i dag kommer turister forbi, bare for at se og fotografere huset.  Â
Den nulevende digter Kasper Nefer Olsen (født 1960) har – et halvt ĂĄrhundrede senere – forsøgt et eksperiment med tid og sted. I 111 dage har han levet og ĂĄndet under det samme tag som Frank Jæger gjorde – Slotsgade 65, Tranekær – og skrevet digte som de kom. Det er blevet til samlingen tidogsted.  Â
SĂĄledes er det klart hvad der her menes med sted: et virkeligt hus, hvor noget virkeligt virkelig finder sted. Med tid menes, heroverfor, sĂĄvel den indre tid: uret der tikker mod glemslen og døden, som den ydre tid, dvs ”vor” tid – der som bekendt er ikke ligefrem poetisk, ikke ligefrem eftertænksom, ikke ligefrem lykkelig. Kort sagt: meget langt fra 1954...  Â
Hvis der findes en genius loci – en Stedets Ånd – så får den her chancen for at gøre sig bemærket: bortset fra netop stedet har de to digtere nemlig næppe noget til fælles. Et enkelt poem i tidogsted kan betragtes som en hilsen til Jægers berømte ”Være-Digt”; men ellers er der tale om alt andet end lyrisk indforståethed: et halvt århundrede har fuldstændigt ændret hvad poesien kan – og vil.