Tidens religiøse tone

Det religiøse er under forandring. Forholdet mellem folk og kirke er i bevægelse. Nye gudstjenesteformer finder vej og det religiøse sprog benytter sig af nye gloser og vendinger. Kroppen og sanserne vil mættes, og ikke kun intellektet. Forholdet mellem folkelig sang og kristelige salmer kan føres tilbage til Grundtvig. Når vi synger sammen, låner vi stemmer forskellige steder fra, og man kan i dag synge med på de fleste emner uden hverken at abonnere på en religiøs retning, et natursyn eller et politisk parti. For vi proklamerer ikke, når vi synger fra Højskolesangbogen. Det er fællesskabet, det gælder. Vi besøger hinandens verdener.
Danskerne er et syngende folk. Også i den folkelige fællessang slår den forandrede religiøsitet igennem. Musiker og cand.theol. Marianne Søgaard viser gennem en læsning af 5 af de nye populærsange i Højskolesangbogen, hvordan den religiøse tone i nye klæder finder vej til den blå bog. Og hun undersøger, hvad der sker, når det at synge om tro og eksistens finder nye måder i moderne fællessang. Hvad sker der, når den religiøse tydning flytter ind i sangen og ud af kirken? Hvad sker der, når højskolesange begynder at handle om tro?
Om forfatteren:
Marianne Søgaard (f. 1982) er sanger, sangskriver, komponist, højskolelærer og cand.theol. Hun er repræsenteret med syv melodier og en tekst i Højskolesangbogen og er repræsenteret i Kirkesangbogen og Efterskolesangbogen. Hendes kompositioner er fortolket af bl.a. Bo Holten og Musica Ficta, Caroline Henderson, Mathilde Falch og Danmarks underholdningsorkester. Hun har medvirket i DRs programmer om fællessang som pianist, sanger og formidler.
www.mariannesogaard.dk