Tiden ved Stillehavet

Tiden ved Stillehavet er en roman skrevet med glæde, som en hyldest til glæden. En stor familie ledsager den gamle 91-årige mor til Colombias Stillehavskyst for at se hvaler.

Ignacio, som er læge og fortæller i denne smukke roman, er med på rejsen for at finde meningen med livet. Sammen med ham er hans mor, hans moster Antonia, hans kone, Ester, hans fire søskende, en sygeplejerske og hans nevøer. Nogle er spøgelsesagtige tilstedeværelser i hukommelsen, andre er der for at afsløre den dybere grund til, at de samles på det gådefulde sted, hvor havet, stranden, himlen og regnen går i ét med junglen.

Tiden ved Stillehavet er en tumultarisk familieroman, hvori man mærker den store litteraturs mimetiske kraft; den, der gennem sine personer og sit sprog minder os om, at liv og død er to sider af samme sag. Ligesom der ikke kunne være noget hav uden en kyst, kan der heller ikke være nogen begyndelse uden en afslutning. 

“Tomás González har potentialet til at blive en klassiker i latinamerikansk litteratur. Da jeg læste ham, fik jeg fornemmelsen af, at han var en forfatter med en stor renhed.”
Elfriede Jelinek, forfatter, Nobelprisvinder