Tiden læger alle sår

Kære John!



Efter at have læst dine digte har jeg - i de

seneste måneder - skrevet adskillige breve

til dig. Jeg har kasseret dem alle idet, det

er svært at finde netop de ord, der kort og

præsent beskriver, hvilke tanker og følelser

der opstår i forbindelse med læsningen.

Det er så godt som umuligt, for de er der

jo alle sammen - følelserne: Sorg, vrede,

glæde, forvirring, fornemmelsen af tab

p.gr. af mistede evner som svigtende

hukommelse og manglende tidsfornemmelse, for slet ikke at tale om at miste sig selv, sådan som du beskriver det i et af digtene.



Jeg genkender de tanker og følelser, du

skriver om og har haft stor glæde af at

læse digtene. Jeg har også grædt over dem,

bl.a. fordi de har givet mig en følelse af

ikke at være alene og helt så fortabt, som

jeg følte mig, da jeg begyndte som kursist

på Hjerneskadecentret. En af de første, jeg

talte med, var dig John - og midt i din

egen elendighed gav du mig nyt håb. Tak

for det og tak, fordi jeg måtte læse dine

digte.



Kærlig hilsen

Anne-Lie

Hold A 2006