”Lad mig vise dig noget.”
Han rejser sig, og jeg følger efter ham ned til maskinerne. Vi sætter os. ”Kan du ikke tænde for etteren?” Den Skaldede ser på den Langhårede, der uden at kigge op rækker en hånd ud og trykker på en kontakt på en af skærmene. Efter et kort øjebliks flimmer dukker et billede op. Vi befinder os i en stue, hvor der sidder en kvinde i en sofa og kigger ud i luften. Det går op for mig, det er min mor.
Vi følger en ung mand, der forsøger at forhindre sin mor i at begå selvmord. En ukendt organisation, som har til opgave at skaffe mennesker af vejen, der er blevet overflødige i samfundet, krydser den unge mands spor.
Romanen tegner et billede af livet i 70’ernes kollektiver i byen med tilbageblik til den unge mands familie.
