Tid til timeout: Giver evidens overhovedet mening?

Evidens er gennem de seneste 10 år blevet noget, man ikke kan komme
uden om, noget der ligesom kan gennemhulle en lang række
andre argumenter: “Men er der evidens for det?” “Vi skal helt klart
arbejde evidensbaseret” … Og jeg har længe undret mig … giver det overhovedet mening at tale om evidens, når man arbejder som organisationskonsulent, erhvervspsykolog eller leder arbejder med levende og dynamiske, sociale systemer? Jeg vil i denne perspektivering bruge nogle af de benspænd, der stammer fra det systemiske og socialkonstruktionistiske bagland til at diskutere evidensbegrebet. Første benspænd vedrører selve forståelsen af evidens: Skal vi tænke og tale om evidens som bevis – eller snarere som vidnesbyrd? Næste benspænd kommer i form af samtidighedsprincippet, der viser, at vi ikke kan måle uden at påvirke. På baggrund af dette vil jeg forsøge at finde frem til, om evidensbegrebet kan vrides, justeres eller gentænkes, så det giver mere mening, når konteksten er organisationsudvikling.