Det er vigtigt, hvordan man møder folk derude i verden. ”Jeg har så tit haft brug for hjælp. Specielt når jeg har overvurderet mig selv og min styrke. Så er det vigtigt, at man møder folk med den rette attitude,” vurderer Lars Nielsen. Det var dog ikke nødvendigt, da han måtte bede nogle eskimoer i det nordvestlige Canada om hjælp. ”De kan se i øjnene på folk, om de er ærlige,” siger han med smilende øjne. Lars Nielsen har aldrig stået i et problem, som ikke kunne løses. Han peger selv på sin ubekymrede tilgang til tilværelsen. ”Jeg mødte flere rygsækrejsende i Peru, som gik og klamrede sig til deres ting. De var konstant bange for at blive bestjålet. Jeg har altid taget den med ro, og der ikke sket mig noget,” siger han og giver smilet endnu et hak.
Uddrag af bogen Jeg drejede cyklen over til ham og gjorde med tegn og fagter ham klart, at jeg var nødt til at komme bort fra solen og ind i skygge et stykke tid. Han nikkede. Det var da positivt. Henne ved sit bambushus trak han en skammel frem, så jeg kunne sidde under et halvtag. Jeg var taknemmelig. Han havde kone og to små børn. De parlamenterede lidt sammen, og konen gik så hen til en udrangeret kummefryser – åbnede den og tog et meget lille hjortekid op og afleverede det i mine arme, så jeg kunne sidde med det på skødet og kæle lidt for det. Senere fik jeg lov til at give det mælk fra en sutteflaske. Det var da en oplevelse!
Om forfatteren Lars Nielsen (f. 1955) tog realeksamen på Hobro Gymnasium i 1973. Arbejdede som slagteriarbejder fra 1973 til 2017, hvor han gik på efterløn. Han har cyklet turcykling siden 1980, og disse ture har tilsammen givet en distance på mere end fire gange jorden rundt (167.578 km i 2020). Han holder foredrag om sit cykelliv og er blevet hædret for sine ture ved at blive optaget i Travellers Club (Tramplaget) i Oslo og Adventurers Club i Los Angeles, ligesom han har været medlem af De Berejstes Klub i Danmark.
