The floating community er en festivalagtig bog om det spontant opståede og selvorganiserede flydende fællesskab i Erdkehlgraven på Holmen, kendt som både Fredens Havn og Pirathavnen. Her har en broget skare af mennesker, som ikke passer ind i den rigide moderne by, skabt deres egne boliger på vandet.
I modsætning til den moderne by er det flydende fællesskab noget der hele tiden udvikler sig, som resultat af en form for kollektiv kreativitet. Det udtrykker en uorden, der, som by-sociologen Richard Sennett har redegjort for, er af afgørende betydning for vores udvikling som mennesker, og som netop byen bør kunne tilbyde os.
Det flydende fællesskab minder om de hav-nomadiske kulturer der tidligere eksisterede rundt om i verden, og som forsøgte at leve i harmoni med naturen, men er blevet udraderet af den moderne, vestlige kultur, som forsøger at kontrollere naturen – såvel den indre som den ydre. Det minder os således også om det moderne samfunds intolerance overfor det andet (naturen) og de andre (kulturer).
Kampen med myndighederne, om at måtte bo i byen på en anden måde, handler ikke kun om adgangen til byens ressourcer, men, som by-teoretikeren David Harvey har udtrykt det, om retten til at forandre byen – og dermed os selv.
Bogen er baseret på 3 års aktionsforskning på stedet og skabt i tæt samarbejde med nuværende og tidligere beboere: Andreas Wolf, Gabriel, Kami, Kasper Hedegreen, Patryk, Örn, Sira Hentze, Stephen James Back og Storken. Den indeholder illustrationer af den måde de lever (off-grid) and den kunst (art brut) de skaber, forsøg med permakulturelle og simple lavteknologiske løsninger, kortlægning af stedet og dets udvikling, og forslag til lignende bosættelser andre steder, samt studier af andre nomadekulturer og henvisninger til andre (anarkistiske) tanker og tænkere. Den udgør et case-studie for teorien om development urbanism.
