Tendenser i den sociale børneret

Tendenser i den sociale børneret udfolder en kritisk analyse af det moderne børnesyn, som det kommer til udtryk i den nye “barnets lov” – og nyere forvaltnings- og domstolspraksis på det sociale børneområde. Med begreberne barnets netværksliggørelse og aktørliggørelse som omdrejningspunkter kastes nyt lys over de forandringer, der præger barnets retlige og sociale position i den modne (velfærds-)stat.
Tre grundlæggende pointer bærer analysen:
For det første argumenteres der for nødvendigheden af at bevæge sig ud over klassisk retspositivisme og inddrage en kritisk retspositivistisk tilgang for at kunne forstå og arbejde med barnet som selvstændig rettighedsindehaver i socialretten.
For det andet insisterer bogen på, at forvaltningsarbejde på børneområdet aldrig er magtfrit. Anerkendelse og deltagelse må forstås i lyset af de magtrelationer, de altid allerede er indlejret i – og ikke som harmoniske mål i sig selv.
For det tredje vises det, at arbejdet med børn og unge i udsatte positioner må være historisk informeret. Det, der i dag opleves som nødvendigt og legitimt, er formet af et erfaringsrum, som bør forstås, før det kan forandres.
Bogen henvender sig til læsere med en faglig interesse i samspillet mellem ret, forvaltning og socialt arbejde. Den er relevant for studerende på bachelor-, diplom-, kandidat- og ph.d.-niveau – både inden for jura, socialt arbejde og beslægtede discipliner – samt for praktikere, ledere, udviklingskonsulenter og retspolitiske aktører, der ønsker at styrke kvaliteten og retssikkerheden på det sociale børneområde. 
Det er en bog, der kræver fagligt engagement og analytisk nysgerrighed – og som til gengæld tilbyder et dybdegående, kritisk og normativt refleksivt blik på et område i forandring.