Tale til eftertiden

Tale til eftertiden er fem meget forskellige artikler, uden tilsigtet fælles ramme eller farvet tråd. Det fælles er, at de er skrevet af den samme person, der prøver at tegne et træk af sin tid, som han opfatter den, herunder et forsøg på at analysere de tendenser, der prægede 1960´erne og 70´erne og den moderne individualismes muligheder for, at mennesket kan udfolde sig, hvis det vil; om etik, og et uomgængeligt behov for fælles normer og for begrænsninger i vores fælles omgang med hinanden; om forskellen på Religion og Tro og om religionens plads i det offentlige rum; om tilgivelsen som en nødvendig del af normerne for menneskelig adfærd og menneskers omgang med hinanden samt en morale i retning af, at vi næsten altid fungerer i sociale sammenhænge med, hvad deraf følger.