tak for mørket, far

Pablo Llambias
29.06.09:


Bare en enkelt sætning på hver side, som værende skrabet fri
af alt andet, i al sin nøgne barskhed, som værende indrømmet, at det er
dét, der står tilbage, når alt andet er væk. En bemærkelsesværdig
gestus. Næsten uhyggelig i sin renfærdige insisteren på følelsens
forurening, at det ikke kan lade sig gøre at få skilt tingene ad. Det
betyder noget, at man bladrer. Bladringen er den måde, man inddeler
tiden på. Den ene sætning efter den anden. I lag på lag i et melankolsk
mønster af uomgørlighed.