Tænkerier

En ung dansk pige bytter sin trygge tilværelse på Frederiksberg med en uvis fremtid i Mellemøsten. I sin bog Tænkerier – sat i gang da jeg blev JorDansk fortæller hun, hvordan det gik til, at hun blev gift med en palæstinensisk børnelæge, og hvorfor de kom til at bo i Amman, Jordan – et land, som var ukendt for dem begge.   – Om hvordan hun her gradvist indlevede sig i en ny kultur og efterhånden opdagede, at vanetænkning indtil da havde domineret hendes liv, men at hun nu kom til at se med friske øjne på mange forhold både i Jordan og i Danmark.  – Om usædvanlige, spændende og ofte morsomme oplevelser i begge lande og på rejser til andre lande i området, som for eksempel til Bagdad i Irak, hvor hun var nær ved at blive væk, og til Mekka i Saudi-Arabien, hvor hun deltog i Hajj-ritualet. – Om at stifte hjem i Amman, hvor hun nu har boet i mere end seks årtier, og om også at føle sig hjemme, hver gang hun besøger sin barndoms velkendte Frederiksberg.     
Uddrag af bogen    Højdepunktet på sådan en Wadi Rum-tur var, når man alle stod i en rundkreds og så, at aftensmaden blev gravet op af sandet! Specielt krydret lammekød i en dertil indrettet metalbeholder havde stået i mange timer under sandet med gløder omkring og var mørnet ganske langsomt. Resultatet var utroligt lækkert og blev serveret med diverse salater og andet tilbehør. Og der var ikke et sandkorn i maden! Vi har taget den tur et par gange siden med andre yngre familiemedlemmer fra Danmark. Selv tror jeg, jeg har fået nok. Jeg har sagt hver gang, at det gør jeg aldrig igen, men har gjort det alligevel. Hvad er det mon, der trækker? Det er både primitivt, anstrengende og (i hvert fald for mig) ubehageligt at blive rystet rundt i bilen, når man kører rundt i den ujævne sandørken. Men ud over den dejlige middag, man fik, var der også det magiske øjeblik, hvor musik, dans og optræden ophørte, og alle lys blev slukket for en tid, så alt, hvad man så, var de klare stjerner mod den mørke ørkenhimmel! Når jeg så genkendte visse stjernebilleder, som jeg vidste, man samtidig kunne se i Danmark, om end i en anden vinkel, så følte jeg ikke, at jeg var så langt væk fra Danmark!                 
Om forfatteren    Hildur Bech Jensen (f. 1935 på Frederiksberg) har siden 1957, da hun blev gift med en palæstinensisk børnelæge, boet i Amman, Jordan. Hun er aktivt medlem af en skandinavisk dameklub, dansk-jordansk venskabsforening og en toastmasters klub. Hun taler engelsk og arabisk til daglig. Hildur besøger jævnligt familie i Danmark og har tre sønner og fem børnebørn i Jordan.