Det er begyndelsen: Helena og Vivian ligger på samme stue. Vi er i København, året er 1969. Helena og Vivian er fra vidt forskellige miljøer, Helena læser kunsthistorie, Vivian er fra en arbejderfamilie. De to bliver venner, og efter fødslen bliver deres kærester inddraget i et fællesskab, der hurtigt udvikler sig til en plan om at flytte sammen i kollektiv.
Syvmiledrømmen er en autentisk roman om unge mennesker i 1970-ernes København, der på forskellig måde er optaget af og tager del i tidens alternative strømninger: venstreradikalismen og hippiebevægelsen. De har en tro, som de deler med mange: At det store opgør med det borgerlige samfund vil ske i deres tid. Derfor kaster de sig med sindsro ud i deres egen lille revolution; de prøver at gøre op med (små)borgerligheden, de arrangerer arbejdsweekender, hvor vennerne kommer på besøg med musik, med værktøj og med joints. De flytter i kollektiv. De har en drøm om det klasseløse samfund uden ejerskab og dominans, og de forsøger at løsrive sig fra deres egne begrænsninger, men de oplever - mest de to kvinder - at de lever med modstridende følelser, ambivalente og i konflikt med sig selv.
Syvmiledrømmen er en roman, næsten-dokumentarisk, og enhver der har oplevet miljøerne og årene fra 1969 til 1972 vil få et deja vu ved at høre lydbogen, mens de der ikke var inviteret med til festen, eller ikke var født endnu, vil få et forunderligt eksotisk trip og et billede af dengang i 1969-1972, hvor der stadigvæk var mennesker, der troede, at alt var muligt og alt kunne lade sig gøre.
Ulla Bruuns roman er en tæt og autentisk roman, der udspiller sig blandt unge mennesker, hippier og venstreorienterede i 1960’ernes og 1970’ernes Danmark.
kollektiver, hippier, parforhold, ungdomsoprør, København, 1960-1969, 1970-1979
