Strid og Strengeleg

En del af Rørdams bombastiske digte om konge og fædreland er i dag ulæselige. I andre digte har han faktisk den vejrtrækning, der skal til for at skrive det storladne. Det gælder i denne samling digtet om Titanic. Og atter andre gange viser han sig som den ypperlige verskunstner, han var, således i det vemodige "Gevningenæs", hvor han ved mødet med en ung pige mærker alderdommen trykke, og i "Afsked", der på smukkeste vis anvender et versemål, der minder om Edgar Allan Poe i"Ravnen": "Skruen hvirvler, Stemplet stamper lig et Hjerte der sig kramper/ ved at skilles fra den Lykke det har kendt kun altfor kort /. Sagte sukker Kystens Popler. Op af Dybet, hvor det bobler,/ flænges flammerøde Gopler, ja, som Flager af en Lue, / halvkvalt under Bølgens Bue. Men den strænge stærke Skrue / tvinger Båden ud og bort"