Den typiske forbrydelse vil være, hvor personer foretager en strafbar handling. En person slår en anden, tager en andens ting uden at få lov osv. Personen straffes for det, han gør. I nogle tilfælde vil man dog kunne straffes for ikke at gøre noget, man skulle have gjort. Her vil personen altså skulle foretage sig noget særligt for at undgå straf. Visse steder fremgår det klart, at loven kræver bestemte handlinger af borgerne, og hvis de ikke foretager sig disse, vil de blive straffet. Men hvad så, når sådanne krav ikke kan læses direkte i loven? Disse problemer er en del af området for strafbar passivitet.
Strafbar passivitet har aldrig før været behandlet samlet i dansk strafferetlig teori. I bogen behandles spørgsmålet om, i hvilke situationer og efter hvilke kriterier, der vil kunne straffes for passivitet, med et særligt fokus på de hjemmelsmæssige spørgsmål og konsekvenserne heraf. Der foretages både en analyse af kriterierne for at ifalde straf ved passivitet og af hvilke aktive alternative handlinger, der skulle have været foretaget for at undgå straf.
I bogen behandles en række grundlæggende problemstillinger om ansvar for at forholde sig passiv, ligesom der behandles flere konkrete praktisk relevante spørgsmål og problemstillinger af stigende relevans, herunder:
Hvorvidt der kan opstilles en generel ”passivitetsteori” med fælles ansvarskriterier i dansk ret?
I hvilket omfang kan man straffes, hvis man ufrivilligt kommer i besiddelse af narkotika, våben eller børnepornografi?
Vil det kunne være strafbart at bo sammen med en kriminel?
Hvorvidt kan man blive ansvarlig for kriminalitet begået af andre i en gruppe, man er del af?
I hvilket omfang kan chefer og ledere blive medansvarlige for deres underordnedes forbrydelser?
Hvad skal en forældre gøre for at undgå medansvar for overgreb begået mod deres børn?
Udgivet med støtte af Aarhus Universitets Forskningsfond
