Det er 1945, og Berlin har brug for hjælp. Erik Frandsen føler sig kaldet. Snart er den unge lærer landet i østblokken, og det kommer til at ændre hans liv. For evigt.
Hvor fremmelig hun end er, er Freja kun en teenagepige, og Erik ved, deres forhold ikke kan udvikle sig ud over det platoniske. Han gifter sig og får børn med Ursula, men dermed er hans lykke ikke gjort. Kærlighedsdramaet forbliver det dominerende element i hele hans tilværelse. Ursula er det fornuftige og socialt acceptable valg. Liesa, der kommer valsende ind fra sidelinjen, er fængende, grænsende til brandfarlig. Freja er psykisk syg og ustabil. Og Berlin i efterkrigstiden er en by, der ikke tager synderlige hensyn til sine små menneskers håb og drømme.
Uddrag af bogen
De stålgrå øjne glimter uhyggeligt, nærmest vanvittigt, da hun rykker stoffet af og rækker dolken frem. – Hr. Frandsen, sværger De, at jeg får den igen?
Som ansvarsfuld voksen burde jeg tage den, aflevere den til? Til russisk militærpoliti og påføre mig mistanke, forhør og selvskabte problemer? Samt svigte den inderlige tillid, hun netop viser.
– Freja, jeg sværger, du får den igen, når jeg har beundret den.
Dolk, daggert ja, stor og tung. Blodrillen glitrer i gadelampens skær, der lader mig se de indgraverede SS-runer og den hovmodige ørn med hagekorset i sine kløer.
– Hvor i alverden har du den fra?
– Min fars, han turde ikke aflevere den, og nu tror han, at den blev stjålet.
– Hvorfor render hans datter så rundt med den?
Nu lyser ren galskab i de stålgrå øjne. – Hr. Frandsen, når jeg engang træffer de skyldige, så skal den bruges mod dem.
Om forfatteren
Kaj Hansen er født 1943 og har haft sit virke i skolevæsenet. Inspirationen til romanen har han hentet gennem sin hustru Christa og hendes tyske familie og bekendte.
