Stiftelsen

De mænd og kvinder, der udførte folkemordet på de europæiske jøder under Anden Verdenskrig, har længe unddraget sig historikernes opmærksomhed. I de seneste år er der opstået en interesse for disse gerningsmænd. Vi ved nu, at de ikke blev udvalgt til det blodige arbejde, fordi de var psykopater. De var som udgangspunkt almindelige mennesker med familie, børn og arbejde.

En af de mest belastede enheder var en gruppe mænd, der gjorde tjeneste på drabscentrene i Nazitysklands såkaldte eutanasiprogram fra 1939 til 1941. Her medvirkede mændene i den særlige enhed Stiftelsen til drabet på mindst 90.000 tyske anstaltspatienter. Siden kom omkring 130 af Stiftelsens mænd til Polen, hvor de blev vagter i udryddelseslejrene Belzec, Sobibor og Treblinka. Her dræbte de omkring 1,8 millioner jøder i perioden fra foråret 1942 til efteråret 1943 i den såkaldte "Aktion Reinhardt".