Digtsamlingen fortæller om en kvinde på vej ind i de ældres rækker.
Æblerne triller på cykelstierne, som fører gennem forstadens historier, barndommens landskab og livets omskiftelser, mens døden er nærværende og alle relationer ændrer sig.
I ”Afsted” lyder det:
Nogle letter som ørne
I dunkle aftenstunder
nogle som sommerfugle
fra vejkantens blomster
nogle ror glade bort
i små brune både
på åer i enge
Fortælleren får svært ved at orientere sig, ”hvor er vejen, og hvor går den hen?” spørger hun.
I ”Markvej” hedder det:
/og følte mig frem
med hænderne i hjulsporet
en overskyet aften
