Poul Lynggaard Damgaard har sit helt eget lyriske udtryk - de ydre rammer suges ind og forvandles til indre billeder, der igen knopskyder udad. Det er byen, naturen og sindets drømmebilleder. Omgivelser som en del af sproget. Bevægelse over store afstande. Sætninger der slår revner. Tæt på eksistensen.
Uddrag:
Lagt væk i solen
Trøjen er et skjold på den lyse mur.
Murstenene markerer afstanden mellem
kroppen og det aftagelige, ligesom byen er
taget af mig, før jeg igen vender mig om og
rører ærmet på en gade, hvis lys er knitrende stof.
