Sprogets sociale forankring

Artiklen handler om at blive et barn, hvilket her implicerer, at barnet
bliver kulturbærer. Dette forudsætter et socialt liv med deling af emotioner,
der giver både biologisk og kulturel mening for barnet. Artiklen
beskriver sprogets sociale forankring, og hvordan sproget er indlejret
i menneskets levede, sociale ageren. Dette handler grundlæggende om
menneskets medfødte sociale motivation, og tanken om menneskebarnet
som et isoleret, asocialt individ afvises. Tværtimod beskrives barnet
som et individ, der har en medfødt trang til fællesskab og samhørighed.
Barnet fødes med en biologisk evne til at søge ansigter, følge øjne og
tidligt i sin udvikling at tolke menneskelige handlinger som meningsfulde
og intentionelle. Det følger hurtigt med i delte opmærksomhedszoner
og søger efter relevans og mening, som det deler med den, der
udtrykker sig. Menneskebarnet vil i højere grad end andre dyrearter
søge samarbejde, fordi det ligger i menneskets natur.