Milano. Den kønne, blåøjede, blonde Adele på tolv år forsvinder efter at have postet en selfie på et socialt medie, hvor hun efterligner Edvard Munchs berømte maleri Pubertet. Den mystiske forsvinden involverer, foruden hendes forældre, en håndfuld karakterer, der udgør et et billede af vores samtid. Den mest ivrige af dem er Marina Novembre, hvis gigtplagede hænder fungerer som et redskab for den clairvoyantes undersøgelser af det virkelige og det virtuelle. Denne kvinde, der kender til farerne ved Dark Web, er overbevist om, at pigens forsvinden har noget at gøre med Sort Maling, en pronazistisk sekt, der gennem nettet lokker de udvalgte til at skabe den perfekte race. Men en tragisk kendsgerning dukker op fra fortiden, som angiver en helt ny retning. Det bliver begyndelsen på den katarsiske proces. Alt kan renses. Eller kan det? For hvis uhyret ikke bor inden i os, så venter det på os lige rundt om hjørnet.
Uddrag af bogen “Da tæven lagde billedet af sig selv på sengen ud på nettet, kunne jeg ikke tro det. Billedet var identisk med Munchs Pubertet. Jeg må indrømme, at hun var god på billedet. Jeg var ikke sikker på, at hun ville imødekomme en så særlig anmodning: at gengive et billede af sig selv identisk med et maleri. Men det var et af Sort Malings tests, og den skulle bestås. Jeg var heldig, Adele viste sig at være en rigtig egocentrisk ... nullitet!” Og her holder Stefano en pause for at tillade pigen at tro, hun har været offer for sin egen forfængelighed. Og det er præcis, hvad Adele mener, hun har været. Bøddelen genoptager sin monolog. ”Dette billede var knoglen til at kaste for blodhundene, der ville efterforske Adele Dragos forsvinden, for at få dem til at tro, at hun var et offer for Sort Maling. Og frem for alt var det signalet om, at hun selv havde været klar til at falde i nettet.”
Om forfatteren Claudia Maria Bertola er italiensk forfatter. Hun bor og arbejder i Milano som art director og tekstforfatter. Hun debuterede med Sort Maling, som var semifinalist til Nebbia Gialla 2020-prisen.
