Som om hun bare lagde røret på og forsvandt

“En ting var, at hun skulle dø, og at det skulle være lige, når jeg skulle føde, men kunne hun for helvede ikke gå på de ben, indtil hun var død, tænkte jeg, og hentede selvfølgelig en rullestol. Det er en særlig måde, benene knækker sammen under et menneske, der mister jordforbindelsen, som den lille malede trægiraf, jeg havde i vindueskarmen, man trykker den under bunden, og så knækker alle led på én gang, kroppen falder ud til siden, hele dyret ligger vandret på et splitsekund.”

Roman om den unge kvinde Agnetes forhold til sin mor Anne, der er præst og 60 år gammel pludseligt rammes af livstruende kræft, mens Agnete venter sit første barn.

Liv og død krydses ubarmhjertigt i et barskt, kærligt og absurd drama om døtre og mødre - og fraværende eksmænd, der pludselig melder sig på banen, når arven skal fordeles...

Agnete Braad (f. 1976), biografiske romaner, mor-datter forholdet, familien, sygdom, kræft, døden, sorg, tro