Mine knoer er rustne og fulde af leverpletter. Jeg hviler fjerpennen i blækhuset nu. Jeg har ro i sindet og den evne til at tilgive og formilde som kommer af sig selv, når man nærmer sig døden uden udestående i sjælen. Det allervigtigste er, at I husker, hvor I kommer fra, og hvordan tidens store begivenheder, som man ikke er herre over alligevel, kan kaste et menneskes skæbne rundt som en kat leger med musen. Hvem ved, hvor I havner. Måske føres I også som mælkebøttefrø med historiens vinde til fjerne, fremmede egne.
Sådan afslutter stamfaderen Ferdinand von Daun sin selvbiografi i 1832. Som gesandt fra det østrigske kejserrige oplever han de turbulente år i kølvandet på den franske revolution og ender i landflygtighed. I slutningen af 1800-tallet flytter et barnebarn til Brasilien for at prøve lykken som kaffebaron. Hans bror bliver i Europa. Deres efterkommere lever i uvidenhed om hinandens familiebånd og deres fælles ophav. Indtil de som fremmede mødes i en lufthavn. Finder slægten sammen igen?
Som mælkebøttefrø i historiens vinde er en fortælling om Daun-slægten gennem tre århundreder på tre kontinenter, men krøniken afbrydes brat, da halvdelen af den mangler. Den frustrerede læser i det 22. århundrede beslutter sig for selv at digte videre på slægtens fængslende historie. Hvor mange mulige fortsættelser er der? Hvad betyder vores evne til fantasi for hele menneskeslægtens fremtid?
Du tages med på en hvirvlende rejse gennem tiderne befolket af farverige personer. Dine rejsefæller er humor, mysterier, intriger og drab.
